Yoga & Akupunktur i Aabenraa

Oftest stillede spørgsmål om yoga
Skal jeg være smidig for at gå til yoga?
Nej. Smidighed er ikke en forudsætning – det er noget, du kan opbygge gennem praksis. Yoga handler om at arbejde med din krop, som den er lige nu, ikke at presse den ind i noget den ikke er klar til.
Hvad skal jeg have med til en yogatime?
Kom i tøj, du kan bevæge dig frit i. Du er velkommen til at tage din egen yogamåtte, men jeg har alt udstyr – inkl. måtte, tæpper, blokke og puder.
Jeg er nybegynder, kan jeg være med til yoga?
Du er mere end velkommen. Du behøver ikke have erfaring med yoga, bare lysten til at være med og være nysgerrig på dig selv. Der er plads til spørgsmål og til at tage det i dit eget tempo.
Hvordan foregår en yogatime i Sundari Yoga?
Det er forskelligt hvordan underviserne tilpasser yogatimen. Men som regel starter vi med at lande og trække vejret. Derefter bevæger vi os gennem en række fysiske stillinger, nogle timer kan være i flow, mens andre er mere rolige og langsomme. Vi har fokus på opmærksomhed frem for præstation. Timen afsluttes som regel med afspænding.
Er der nogen, der ikke kan lave yoga?
Yoga kan tilpasses de fleste kroppe og livssituationer. Hvis du har skader, sygdom eller særlige hensyn, så tal gerne med os før timen, så vi kan finde den rette måde at støtte dig på.
Kan jeg parkere i nærheden?
Ja, du kan parkere gratis på Borgmester Finks gade, P-pladsen ved Klinkbjerg og den store P-plads på Barkmøllegade. Men kom i god tid, der kan være mange biler - især i regnvejr.
Hvilken type yoga undervises der i?
Der undervises i klassisk hatha yoga, yin yoga, efterfødselsyoga med fokus på nærvær, fordybelse og bevidsthed. Vi underviser ikke performance-baseret eller fitness-orienteret yoga. Hver time tilpasses deltagernes energi og behov.
Jeg er gravid, kan jeg lave yoga?
Ja, du kan sagtens være med. Der vil være nogle asanas der ikke er hensigtsmæssige at lave som gravid, men disse tages der højde for. Vi arbejder på at udvikle et hold kun for dig der er gravid.
