Mennesket bag Sundari
For mig smelter akupunkturens og yogaens verdener sammen i en højere enhed.
Her kan du lære mig lidt bedre at kende.
— MIN PASSION
Hos mig er du i centrum
Mit navn er Marie Høck Kofoed. Jeg brænder for at hjælpe dig videre fra smerter, ubehag og ubalance. Jeg er uddannet i klassisk kinesisk medicin (CCM) fra Danmarks Akupunkturuddannelse — den eneste skole i Danmark, der underviser i den helt oprindelige tilgang til kinesisk medicin.
Jeg er også uddannet Hatha yoga-instruktør fra Rishikesh i Indien, hvor yogaen siges at udspringe fra. Derudover har jeg en bachelor i biologi fra Aarhus Universitet, og jeg bruger min viden om naturen og kroppen i mit arbejde.
For mig handler det om at forstå kroppen som en helhed — at dykke ned i de underliggende årsager og støtte dig i din proces. Den oprindelige indiske yoga og den oprindelige kinesiske akupunktur smelter sammen i mit univers til én vej mod heling, velvære og sundhed for krop, sind og sjæl.

— MIN HISTORIE KORT FORTALT
Jeg har fulgt mit hjerte hele vejen
Jeg kommer oprindeligt fra Aabenraa, men boede i Aarhus i ti år. Der havde jeg en fantastisk tid — lige indtil filmen knækkede lidt for mig. Jeg læste biologi på Aarhus Universitet; det var spændende, men også et stort pres med studie, arbejde, venner, fester og mit eget selvbillede.
Det blev for meget. Samtidig skete der noget i min familie, som gjorde mig rigtig bange, og jeg måtte holde orlov på grund af stress og angst. Jeg kom tilbage på studiet, men var ikke rigtig glad. I den periode mødte jeg min kæreste, som gav mig plads til at mærke efter, og jeg begyndte at spørge mig selv: »Hvad vil jeg egentlig med det her liv?«
Jeg har altid vidst, at jeg vil arbejde med mennesker, kroppen, sundhed og naturen — men hvordan kunne jeg kombinere det? Yoga blev en vigtig del af svaret. Jeg droppede ud af kandidaten i biologi — og det var svært at sige fra over for »den lige vej« — og rejste til yogaens oprindelsessted i Rishikesh i Indien. Et helligt sted, hvor jeg lærte om den ældgamle yogiske visdom, og hvor jeg fandt en hylde at stå på.
Da jeg kom hjem, fandt jeg Danmarks Akupunkturuddannelse og vidste bare, at det var dér, jeg skulle læse. Jeg har selv fået akupunktur som teenager mod den samme stress og uro, jeg oplevede næsten 15 år senere akupunkturen er et sprog, jeg forstår. Det vil du også opleve, når du ligger på briksen hos mig.
I mellemtiden flyttede jeg tilbage til Aabenraa, og det er noget af det bedste, jeg har gjort. Jeg har fulgt mit hjerte og stolet på mig selv hele vejen. Jeg glæder mig til alt det, der ligger foran mig — og nyder vejen derhen.
Marie Høck Kofoed
— UDDANNELSE & FAGLIGHED
Faglighed og nærvær
— UDDANNELSE
-
Bachelor i biologi · Aarhus Universitet (2018–2021)
-
200-timers yogainstruktør · Pratham Yoga, Rishikesh (2023)
-
Klassisk kinesisk akupunktør · Danmarks Akupunkturuddannelse (2025)
-
Oplært i Tai He-praksis (2025)
-
Mestring af Yuan Qi (2025)
— TILGANG
-
Klassisk kinesisk medicin (CCM)
-
Helhedsorienteret behandling
-
Nærvær, tryghed og omsorg
-
Individuelt tilpassede forløb
— ANERKENDELSE
-
Sundhedsfremmemærket 2025
-
3. Plads Aabenraas Helte 2026
— DRIVKRAFT OG SUNDHEDSFREMME
Sundhed for lokalssamfundet
Sundari Yoga & Akupunktur bidrager aktivt til lokalsamfundets sundhed ved at:
-
Tilbyde regelmæssig yogapraksis, der beroliger nervesystemet, mindsker stress og opbygger trygge fællesskaber i yogasalen.
-
Behandle med klassisk kinesisk akupunktur, der lindrer fysiske smerter og ubalancer — og arbejde med psykiske belastninger som angst, depression og stress.
-
Skabe et roligt, inkluderende og sanseligt rum, hvor både krop og sind kan restituere og finde balance.
-
Afholde events og aktiviteter, der styrker fællesskab og sundhedstilbud i Aabenraa.
— FIRMAYOGA, EVENTS OG SAMARBEJDE
Et yogaevent til dit firma, fest eller polterabend?
Forkæl kollegaerne eller dine medarbejdere med yoga. Hold en anderledes fødselsdag eller polterabend. Kontakt mig gerne med henblik på at skabe noget sammen.
Skriv til mig med din idé til dit arrangement, og fortæl lidt om dig selv og hvad du tænker jeg kan hjælpe med.

